Model 1 – Madpakken med hjemmefra


Rugbrødsfalafel – Foto: Frugtformidlingen

For hovedparten af de danske skolebørn vil den sikreste vej til økologisk skolemad stadig være en økologisk madpakke, der kommer med hjemmefra. Derfor indgår den økologiske madpakke som en model for økologisk skolemad i Økologisk Landsforenings oversigt. Den økologiske madpakke kan også være et skridt på vejen til mere økologi medens I arbejder på at udvikle et permanent økologisk kosttilbud på jeres skole. Madpakker er ofte udsat for hård kritik – nogen gange måske med rette. Derfor kan I her finde information og inspiration om, hvordan man kan gøre det lidt bedre med madpakker, der både er sunde, lækre og økologiske.

  • Madpakken skal med hver dag  – om man er lille eller stor
  • Madpakken skal være stor nok – tilpasset energibehov og dagens længde
  • Indholdet skal være i orden – spændende, sundt og varieret

Madpakker er ikke bare mad! De kan være sjove at lave sammen, en sød hilsen hjemmefra, en hyggestund i skoledagen, noget som man selv har været med til at bestemme. Der er mange følelser forbundet med madpakker. Der er selvfølgelig også udfordringer: Det kan være svært at finde på, forny og hver dag kreere en spændende madpakke, som også bliver spist. Der er ingen tvivl om at madpakken er vigtig: Børn spiser stadig for lidt fisk, frugt, grønsager og groft brød: ting som passer udmærket ind i en madpakke. Og de spiser for meget slik, kage og drikker søde drikke: ting der ikke hører med til en aktiv skoledag. Hent hæftet 5 dage med økologi i madpakken på dette link:

5 dage med økologi i madpakken
5 dage med økologi i madpakken
5dage_haefte_enkeltsider.pdf

Date:23. maj 2013
815.2 KiB
993 Downloads