Model 3 – Maden produceres i eksternt køkken


Der sker store ting i København på område for sund og økologisk mad til børn og unge. Ny Skolemad gennemføres i samarbejde mellemKøbenhavns Kommune og Københavns Madhus.

Læs om EAT – Københavns Kommunes nye koncept for skolemad fra ekstern leveranddør 

Skolemadsordning skal skabe sund madkultur
Maden er 75 procent økologisk, og menuerne målrettet skolens forskellige aldersgrupper. Men den nye, københavnske skolemadsordning, EAT, er mere end mad. Den handler også om madkultur og madglæde. På Lundehusskolen anretter eleverne selv maden, og så har de fået deres egen lounge, hvor de kan spise i hyggelige omgivelser.

15 elever fra 8.klasse på Lundehusskolen på Østerbro i København har indtaget skolekøkkenet for at hjælpe med at tilberede skolemaden. Tre piger smører forskellige sandwich, et par af drengene fylder lune fiskefrikadeller og råkost i bakker, og en anden gruppe elever samler maden i gule indkøbsnet, som de bærer ud i klasserne.
– Eleverne er generelt meget positive og rigtig gode til at anrette maden og få den bragt ud til de rigtige klasser. Det er lige før, at de næsten kan drive butikken selv, siger en stolt Marianne Nikolajsen, der er EAT-ansvarlig på Lundehusskolen.

Mod og maddannelse 
Lundehusskolen var blandt de første københavnske skoler, som blev en del af det nye, kommunale skolemadskoncept EAT, der skal udvikle en sund madkultur på skolerne. Maden tilberedes i et centralkøkken og leveres ud til modtagerkøkkener på skolerne, hvor de ældste elever hjælper med den sidste tilberedning og anretning af maden. Arbejdet i køkkenet giver eleverne ny viden om kost og sundhed.
– Jeg er overbevist om, at arbejdet i køkkenet er med til at give eleverne maddannelse. De er mere bevidste om, hvad de spiser, de lærer nye fødevarer at kende og får mod på at smage nye retter. Imens vi anretter maden, taler vi også om, hvad der er sund mad, og hvorfor det er sundt, fortæller Marianne Nikolajsen.

Succesoplevelser
Men arbejdet i køkkenet handler ikke kun om maddannelse. Det handler også om madglæde, succesoplevelser, og om at være en vigtig del af fællesskabet.
– De elever, som ikke er så bogligt stærke, de brænder måske igennem her. Samtidig tager eleverne ansvar for sig selv og andre. Deres indsats er altafgørende for, at det lykkes, at få maden klar til dem selv og resten af skolen – og det er de meget bevidste om, siger Marianne Nikolajsen.
På Lundehusskolen hjælper hver elev fra 8.klasse til i køkkenet cirka to timer om ugen. Marianne koger ris og pasta, varmer brød og stiller råvarerne frem, så alt er klart, når eleverne kommer kl.10.30. Herefter har de sammen tre kvarter til at anrette maden og få den bragt ud i klasserne.

75 procent økologi
I EAT-menuerne er der fokus på at spise varieret efter årstiden – og menuerne afspejler elevernes forskellige aldre og nationaliteter. Der er kolde ”fingermadder” til de yngre elever, to varme retter til de ældre elever og sandwich som supplement til alle klassetrin. Hvis ikke der kan skaffes halal-slagtet kød, er der altid en vegetarret på menuen. Ernæring og sunde, rene råvarer er i fokus, og det er målsætningen, at EAT skal være minimum 75 procent økologisk.
– For mig er økologi ensbetydende med råvarer af høj kvalitet, og det er rart at vide, at den mad jeg serverer for eleverne, er uden rester af sprøjtegifte og kunstige stoffer, siger Marianne Nikolajsen.

Rammerne for måltidet
EAT havde premiere på alle københavnske skoler i august 2009. Københavns Madhus har i samarbejde med kokke og madeksperter udviklet konceptet, der også har fokus på måltidet som en social begivenhed. I indskolingen og på mellemtrinet har lærerne fået en værtskabspakke med dug, stearinlys og gode råd til, hvordan de kan skabe en god måltidskultur, og skolerne kan søge midler til, at de ældste elever kan indrette deres eget lounge-område.
På Lundehusskolen har eleverne sammen med en indretningskonsulent fra Københavns Madhus indrettet en skolebod med tilhørende lounge. Loungen er i amerikansk diner-stil med sorte barborde og bænke langs væggen. Fra loftet hænger gule og røde lamper og på væggen er malet et stort rødt hjerte og skriften: I ♥ EAT.

Kamp mod grillmad og slik
Tidligere forlod mange af de ældste elever skolen i middagspausen, så skoleleder Irene Hastrup, er glad for, at de nu har fået deres eget tilholdssted. Håbet er, at det – sammen med elevernes aktive del i køkkenarbejdet – også smitter af på spisevanerne.
– Det er især de ældste elever, som skal vænnes til at spise ordentlig mad. I den alder er der ikke så mange, som har – eller vil have – madpakker med hjemmefra. Derfor er flere af eleverne tidligere gået i kiosken for at købe slik eller på grill-baren i middagspausen. Men jeg håber, at vi nu kan ændre på det, siger hun.

Kræver tilvænning
Et måltid fra EAT-skoleboden koster 21kr, eller man kan købe ti retter på en måned for 180kr. Hvis det skal være et økonomisk bæredygtigt projekt, skal 25 procent af eleverne købe EAT-skolemad hver dag. I øjeblikket køber kun 15 procent af eleverne på Lundehusskolen maden hver dag. Men Irene Hastrup er dog fortrøstningsfuld.
– Hvis børnene er vant til at hoppe i sofaen, holder de ikke op, bare fordi du køber en ny sofa. Jeg tror, at det kræver en længere tilvænningstid. At skulle bestille maden over nettet kan dog være en hindring for nogle forældre, og vi har også familier, som fravælger ordningen på grund af økonomi. Desværre er det også de børn, der har mest brug for madordningen, da de i forvejen ikke får den mest nærende mad.
Det går dog også fremad med tilslutningen. Da EAT startede i august var det kun 50 af skolens elever, som købte mad hver dag, og i dag – cirka fire måneder senere – køber 90 elever dagligt skolemaden.