Model 4 – Maden produceres i eksternt køkken


Maden produceres i eksternt køkken 
– færdigt, koldt måltid

Denne model er karakteriseret ved at det færdige måltid leveres til skolens port, hvor det modtages af pedel eller anden medarbejder. Derefter uddeles maden til klasserne eller hentes af eleverne. Maden bestilles og betales via Internettet på leverandørens webadresse.

Økologiske tanker og handlinger
“I Diakonissens Køkken tænker vi på miljøet. Derfor arbejder vi for at gøre økologi til en naturlig del af vores skolemad. Det tror vi på er godt for dig og for naturen.

I dag har vi økologi inde over flere varegrupper i vores sortiment: brød, drikkevarer, frugt og grønt. Vi bager selv vores brød med økologisk mel, økologiske kerner og økologisk olie. Du kan se hvilke varer der er økologiske på vores menu, ved at klikke på varen. Så får du en varedeklaration.

Vi bliver dog aldrig 100 % økologiske, og det er der flere årsager til.

Vi vil gerne kunne levere den bedste kvalitet til en fair pris. Økologiske råvarer er dyrere end konventionelt dyrkede råvarer, og 100 % økologi ville betyde meget højere priser på skolemaden end i dag. Desuden er leveringssikkerheden svingene, når man bestiller økologiske råvarer. Så for at sikre os, at vi altid kan levere den vare, I bestiller, veksler vi mellem økologiske og ikke økologiske råvarer”.

Af Majken Alexander, Diakonissens køkken