Derfor skal du leve økologisk


Økologi fylder i dag mere og mere i de danske butikker, og især inden for fødevareindustrien har økologisk produktion vundet stor popularitet hos danskerne.

Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med økologi? Ofte vil konventionelt producerede produkter koste langt mindre end økologiske produkter. Man kan derfor spørge sig selv, om det i sidste ende er de ekstra penge værd.

Hvad er økologi?

Ved en økologisk produktionsmetode tages der hensyn til både miljø og dyr. Dette indebærer blandt andet et forbud mod sprøjtegifte og kunstgødning inden for landbrug, samt at husdyr skal fodres med økologisk foder og skal have en vis levestandard.

Derudover skal der i økologiske fødevarer være langt færre tilsætningsstoffer end i almindelige fødevarer.

Økologi i tøjindustrien

Man kan dog også få andre økologiske produkter, som ikke tilhører fødevareindustrien.

Blandt andet kan man i dag købe økologisk tøj.

Her er der taget højde for at mindske vand- og energiforbruget i produktionen, samtidig med at der bruges færre materialer.

Desuden bruges der langt færre kemikalier i økologisk tøj, hvilket kan være tryghedsskabende for forbrugerne. Hvis du er meget allergisk, eller generelt har en overfølsom eller sart hud, vil det være en rigtig god idé at købe økologisk tøj. 

Hos Joha kan du finde økologisk tøj til både baby, børn og voksne. Tøjet er i skyhøj kvalitet, og hele deres børnetøjskollektion er mærket med EU Blomsten, som er en garanti for et minimum af kemikalier i produkterne. Find økotøj fra Joha her.

Gør dig selv og verden en tjeneste

Ved at købe økologisk producerede produkter gør du både dig selv og verden en tjeneste. På den ene side beskytter du nemlig dig selv mod kemikalier, der i værste fald kan være skadelige for din krop. Og på den anden side er du med til at skåne klimaet.

Desuden skal du huske på, at udover at du selvfølgelig medvirker til en her-og-nu-effekt, er du faktisk også med til at skabe en længerevarende effekt.

Idet du køber økologisk, er du nemlig med til at støtte de økologiske foretagender, hvilket gør det lettere for dem at konkurrere med det øvrige marked. Du kan derfor handle med ekstremt god samvittighed, når du køber økologisk mad eller tøj.

Hvis du derudover sørger for at købe økologiske varer, der er produceret i Danmark, kan du også være sikker på at få produkter af allerhøjeste kvalitet. Det er dog bestemt heller ikke en dårlig idé at købe økologisk, når du er på ferie i udlandet.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *