andre

Du kan sagtens passe på miljøet og leve som vanligt

Vi er efterhånden alle blevet klar over, at vi på den ene eller anden måde skal passe på miljø og klima. Vi vil trosalt nødig efterlade et land eller en klode til vores børn, der har voldsommere vejr, mere beskidt grundvand eller en lavere biodiversitet.

Kostvaner

Heldigvis koster det ikke det store, hverken monetært eller psykologisk, at ændre sine vaner til det bedre, når det kommer til miljøvenlighed. Kunne du godt tænke dig at leve mere miljøvenligt, er økologi for eksempel et godt sted at starte. Som du sikkert ved, betyder økologi bare, at varerne er opdrættet under strengere regler, hvad angår dyrevelfærd og sprøjtemidler, end resten af varerne i supermarkedet.

Vælger du altså at købe økologisk, skåner du små dyr såvel som vores grundvand mod sprøjtegift, mens du bidrager til en branche, hvor dyrene har det betragteligt bedre end normalt. Dertil kommer det, at flere studier også viser, hvordan det kan være sundhedsfremmende at spise økologisk, fordi man derved undgår de mange tvivlsomme sprøjtegifte. Derudover er frisk og naturlig mad selvfølgelig også ofte mere velsmagende. Spiser du således danske, økologiske varer, der ikke er blevet fragtet hertil med olieskib, har du allerede bidraget betragteligt til miljøvenligheden i dine vaner, mens du ovenikøbet har gjort dig selv og dine smagsløg en tjeneste.

Digitale vaner

Mulighederne stopper dog ikke ved din kost. Dine digitale vaner spiller med al sandsynlighed også en stor rolle i dit liv, hvilket er endnu en god grund til at gøre dem miljøvenlige. De fleste af os er nok godt klar over, at vores forbrug af elektricitet er betragteligt højere end nogen af vores forfædre, men vi vil også nødig være det foruden. Vi bruger trodsalt internet, computer og smartphone til både arbejde og underholdning. Heldigvis er afholdenhed dog kun ét ud af mange svar på et grønnere vanesæt.

Du kan sagtens have mobilt bredbånd med fri data uden at skade miljøet noget særligt. Orienter dig dog gerne om, hvorvidt selskabet bag er miljørigtigt. Det udslagsgivende er nemlig ikke den strøm, du bruger på mobilen dagligt, men den strøm selskaberne bruger for konstant at servere dig stabilt internet. Det eneste du skal gøre for at få bedre og mere miljørigtige teknologivaner, er altså at gøre din research.

Rejsevaner

Et andet sæt vaner, som har været oppe at vende i netop klima- og miljødebatten, er danskernes glæde for at rejse. Vi elsker at bruge vores ferier på at forlade det danske sommervejr til fordel for middelhavssol. Dermed udleder vi dog også betragtelige mængder drivhusgasser, hvad end vi kører eller flyver. Igen er det selvfølgelig en mulighed bare at holde op med at flyve, men for langt de fleste er det ikke en bæredygtig mulighed. I stedet kan du forsøge at købe co2 kompensation, der svarer til dit aftryk ved rejsen, eller du kan bare vælge et af de mange selskaber, der har valgt en mere klimavenligprofil. Det kommer måske til at koste en anelse mere, men prøv allerede nu at se rejser og regne på, hvilken klimaneutral rejse, du kunne tænke dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *